Rygkirurgi
DAMP Sundhedscenter Tønder tilbyder i samarbejde med specialister i rygkirurgi udredning og behandling af forskellige ryglidelser i lænden som diskusprolaps og rygmarvsforsnævring samt stivgørende rygoperationer.
Grundig, højt kvalificeret speciallægeundersøgelse og operation for alle rygkirurgiske lidelser, herunder især ryglidelser. DAMP Sundhedscenter Tønder kan tilbyde et sammenhængende, individuelt behandlingsforløb uden ventetider på et højt fagligt niveau. Et tværfagligt rygteam, der består af en speciallæge i rygkirurgi og to fysioterapeuter har specialiseret sig i rygkirurgi.
Patienten oplever et tillidsfuldt behandlingsforløb med den samme speciallæge ved forundersøgelsen, behandlingen og de efterfølgende kontroller. Ydermere sikrer rygteamet en kvalificeret rådgivning vedrørende det forventede sygemeldingsforløb.










